Et glas med Ris…
Har du også svært ved at give slip? Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg ofte holder fast i ting lidt for længe, fordi jeg er bange for at miste. Det betyder, at jeg nogle gange overser, når det egentlig er tid til at komme videre. Jeg bliver fanget i en følelse af, at jeg mister en del af mig selv, hvis jeg slipper – men måske ligger den sande frihed netop i at turde give slip?
For nylig blev jeg, af en god ven, mindet om en historie, der virkelig satte tingene i perspektiv: En munk, der underviser sine novicer, tager et lille glas fyldt med ris og holder det i udstrakt arm.
“Hvor tungt er dette glas?” spørger han, mens novicerne giver forskellige svar: 100 gram, 200 gram osv.
Munken smiler og siger:
“Glassets vægt er faktisk ikke det vigtigste. Det, der virkelig betyder noget, er, hvor længe jeg holder det. Hvis jeg holder det i et minut, føles det let. Hvis jeg holder det i en time, begynder det at blive tungt. Hvis jeg holder det hele dagen, bliver det uudholdeligt.
Glassets vægt ændrer sig ikke, men jo længere jeg holder det, desto tungere føles det.
Sådan er det også med vores bekymringer og byrder. Jo længere vi holder fast i dem, desto mere smertefulde bliver de. Det er vigtigt at kunne sætte glasset fra sig.”
For mig var det en øjenåbner, fordi jeg pludselig kunne se, at jeg alt for tit går rundt og holder fast i “glasset”. Jeg tror, jeg gør det for at føle mig tryg, men i virkeligheden bliver byrden kun tungere.
Hvorfor Er Det Så Svært?
Det er en hårfin balance mellem at give slip på noget og føle, at man mister en del af sig selv. Jeg har personligt oplevet, at når jeg holder fast i en position, en relation eller en situation, der ikke længere tjener mig, så ender jeg med at begrænse mig selv. Jeg siger måske til mig selv, at “det her er godt nok” – men i virkeligheden længes jeg efter mere.
Jeg har også opdaget, at frygten for at miste kan få mig til at klamre mig til noget, der ikke længere passer ind i mit liv. På den måde går jeg glip af nye muligheder og nye veje, der kunne føre mig tættere på det liv, jeg drømmer om.
Meditation som Værktøj
En af de måder, jeg øver mig i at give slip på, er gennem meditation. Det hjælper mig til at blive mere bevidst om, hvornår jeg holder fast i tanker eller følelser, der tynger mig. Her er tre meditationsteknikker, jeg personligt har glæde af:
- Åndedrætsmeditation
Jeg sætter mig et roligt sted og fokuserer på mit åndedræt. Med hver udånding forestiller jeg mig, at jeg giver slip på de bekymringer, der fylder i kroppen og sindet. - Visualisering
Nogle gange ser jeg for mig, at jeg stiller “glasset” fra mig. Jeg lader byrden opløse sig eller svæve væk, så jeg fysisk kan mærke, hvordan skuldrene sænker sig. - Kærlig-venligheds-meditation
Hvis der er en bestemt person eller situation, jeg har svært ved at slippe, sender jeg taknemmelige og kærlige tanker mod det. På den måde slipper jeg med et åbent hjerte, i stedet for at gøre det med bitterhed eller sorg.
Meditation hjælper mig til at opdage, at jeg ikke er mine tanker, og at jeg ikke behøver lade mig styre af dem. Jeg kan i stedet observere dem og vælge at give slip, når de ikke længere gavner mig.
At Give Sig Selv Lov til at Vokse
Når jeg tør slippe, opdager jeg, at det giver plads til nye indsigter og ny energi. Jeg smider ikke fortiden ud; jeg giver mig selv lov til at vokse videre. Det er en proces, og det kan føles både sårbart og grænseoverskridende – men også utroligt befriende.
Refleksionsspørgsmål:
- Hvad holder du fast i lige nu, som du måske kunne have glæde af at give slip på?
- Hvilken frihed kunne det give dig?
En Gave til Dig Selv
Munken lærte os, at byrder kun bliver tungere, jo længere vi bærer dem. For mig handler det om at sætte glasset fra mig og turde se, hvad der sker, når jeg ikke længere går rundt med den samme tyngde. Hver gang jeg tør give slip, opdager jeg, at der opstår rum til nye muligheder og en følelse af frihed.
Hvad holder du fast i, som du kunne give slip på i dag?
Jeg ved godt, hvor svært det kan være, men jeg tror på, at den sande frihed opstår, når vi tør sætte glasset fra os – bare for en stund – og lade skuldrene sænke sig. Måske er det netop dér, at vi finder den indre ro, vi alle sammen længes efter.