
At Gøre Sig Umage Med Eget Liv
Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet: “Får jeg det ud af livet, som jeg ønsker – lige her og nu?”
For nogle år siden blev jeg introduceret til begrebet livskunst. Dengang kendte jeg ikke til ordet, men det vakte en nysgerrighed og sendte mig ud på en odyssé for at forme min helt egen livskunst.
Min Personlige Rejse
Under Corona-nedlukningen blev begrebet livskunst en del af mine refleksioner om, hvordan man lever sit liv med mening og nærvær når verden lige pludselig vender på hovedet og alt det vi kender og tror på pludselig er noget helt andet, der var en frygt som gjorde at vi trak os væk fra hinanden og alligevel kom meget tæt på.
Refleksionen fik yderligere en særlig dybde, da jeg sidste efterår fik konstateret brystkræft. Jeg er nu en del af den statistik, som 4.500 kvinder ufrivilligt konfronteres med hvert år. I dag er knuden fjernet, og jeg er erklæret kræftfri, men stadig i behandling.
Sårbarhed og gøre sig umage
Min typiske tilgang til at møde livets udfordringer er at træde i karakter som Superwoman – “det klarer jeg selv” er min standardtankegang. Men denne gang kunne jeg ikke stå alene, min familie og venner, kollegaerne samlede sig omkring mig som en beskyttende ring af kærlighed og fik mig til at indse, at det er en styrke at tage imod hjælp.
Jeg lærte at jeg skulle tage mig af mig selv som jeg tager mig af andre. Med samme opmærksomhed og omsorg. Pludselig stod livets sårbarhed og forgængelighed skarpt for mig – en påmindelse om, at vi skal gøre os umage med vores liv, mens vi har muligheden.
At gøre sig umage handler i min optik grundlæggende om livskunst – din helt egen…
Så hvad er Livskunst?
Livskunst handler om at forvandle hverdagens øjeblikke til noget smukt og meningsfuldt. Det er en aktiv tilgang til livet, hvor du:
-
- Investere i dig selv: tage vare på dig selv som ville du tage vare på andre, sætte mål, udvikler dine evner og søge personlig vækst.
- Skaber Balance, ved at være bevidst om, hvad der giver glæde og mening, er min hverdag harmonisk.
- Udvikler Kreativitet, inspireres til at udfolde din kreativitet – både gennem kunstneriske udtryk og i dagligdags beslutninger.
- Opbygger Relationer, hvor du plejer meningsfulde relationer med familie, venner og samfundet, hvilket styrker din følelse af tilhørsforhold og mentale sundhed.
Livskunstens Rødder
Idéen om livskunst har dybe rødder i historien. Allerede antikkens filosoffer diskuterede, hvordan man lever et godt og lykkeligt liv.
- Filosofisk Udgangspunkt: Tænkere som Platon og Aristoteles reflekterede over dyder og idealer. Aristoteles mente, at balancen mellem vores indre værdier og ydre handlinger var nøglen til lykke. Senere humanistiske bevægelser har yderligere understreget individets ret til selvudfoldelse og kreativitet.
- Moderne Perspektiver: Nutidens tænkere og terapeuter, eksempelvis Niels Overgaard, genopliver disse antikke tanker og viser, hvordan dyb refleksion over mening, etik og eksistens kan føre til et autentisk liv.
Tre Dimensioner af Livskunst
Filosofisk Livskunst opfordrer til at reflektere over livets fundamentale spørgsmål. Ved at leve i overensstemmelse med ens inderste værdier søger man at opnå en dyb indre tilfredshed og et autentisk liv.
Spirituel Livskunst handler om at åbne sig for en større virkelighed. Ved at forene det materielle med det åndelige – for eksempel gennem meditation, mindfulness og ritualer – opnår vi en dybere forbindelse til en forståelse af livets sammenhæng.
Psykologisk Livskunst fokuserer på selvindsigt og følelsesmæssig udvikling. Ved hjælp af metoder fra positiv psykologi og eksistentiel terapi arbejder vi med at forstå og forbedre vores indre psykiske liv. Denne proces hjælper os med at integrere fortidens erfaringer med nutidens muligheder og fremmer en meningsfuld tilværelse.
En Samlet Refleksion
Livskunst er mere end en livsfilosofi – det er en kontinuerlig rejse mod selvudvikling, balance og autenticitet. Når vi bevidst arbejder med både de æstetiske, filosofiske, spirituelle og psykologiske aspekter af livet, ærer vi fortidens visdom og omfavner nutidens muligheder. På den måde bliver vores tilværelse et dynamisk værk, hvor vi aktivt tager ansvar for egen livskvalitet.
Hvad med dig?
Hvilket første skridt vil du tage, eller har du taget for at gøre dig umage med at forme din egen livskunst?