Funktionel Yoga er ikke en yogastil, det er en tilgang.

I den funktionelle tilgang fjerner vi fokus fra stillingens udseende, altså om du gør det ”rigtigt”, vi fokuserer i stedet på stillingens funktion og den konstruktion.

Vi flytter fokus fra formen, til dit åndedræt og alt det, din krop fortæller dig.

En invitation

Funktionel Yoga, invitere os til at være den vi er, uden forbehold eller urealistiske forventninger. Funktionel yoga tager afsæt i at vores skelet, væv, fysiologi, er unik og at variationerne i vores anatomi og psykologi er uendelige. 

Indenfor Funktionel Yoga anerkender vi disse forskelle. I stedet for at fokusere på, hvordan du skal se ud, når du laver en stilling; skal foden være her, knæet pege i en bestemt retning, bækkenet skal flugte med forsiden af ​​måtten osv., så er Funktionel Yoga mere interesseret i, hvad du oplever når du laver stillingen. Føler du det stræk, hvor du gerne vil have det? Styrker og mærker du musklerne? … 

Kort sagt, virker det for dig ? 

Hvis svaret er ja, så laver du din Yoga funktionelt. Hvis ikke, kan du ændre og justere indtil det passer til dig og din krop, det handler om din oplevelse.

For at praktisere Funktionel Yoga, forudsætter det, at du ved hvorfor du laver en stilling og hvad den har til hensigt at gøre for dig.  Som din Yogalærer kan vi vejlede og støtte dig i, hvordan du får det bedste ud af din praksis.

Men det er din erfaring, der afgør, om du gør noget hensigtsmæssigt og gavnligt for dig. Det afgøres ikke af en ydre vurdering – men den fornemmelse du har for din krop. 

At følge generelle regler, der er beregnet til mennesker, der har forskellige kroppe, temperamenter, talenter og motivationer end din, er ikke funktionelt, en ‘one size fits all’ tilgang er grundlæggende forkert.

Med en funktionel tilgang tror vi på, at alle kroppe kan opnå alle de gavnlige virkninger fra stillingerne, på deres egen unikke måde. Vi kan nyde en praksis, der er sund, sikker, nærende, tilfredsstillende og sjov – uanset alder, baggrund, kropsform eller fleksibilitet.

Køb af klippekort / medlemskaberklik her.

HOLDPLAN